Læs alt om haven netop nu.
Gartner i Kolding siden 1925
Anlægsgartner, haveservice og vedligehold
Kjeld Larsen & Søns eftf. a/s er et veletableret firma, der lige fra starten har sat en ære i at trylle med naturens egne materialer, når drømmehaven skal formes, skabes og plejes. Vores rødder går helt tilbage til 1925, og i alle årene har der blot været fire ejere. I dag ejes firmaet af Frank Kroer Andersen.
Som gartner i Kolding har Kjeld Larsen & Søns eftf. a/s udviklet sig løbende, så vi i dag tilbyder en service, der matcher den moderne virksomhed eller den private haveejer, som måske ikke selv har tiden til at vedligeholde haven eller realisere drømmen om en ny have. Vi opererer hovedsageligt i trekantsområdet, men har også opgaver på Fyn samt i syd- og Sønderjylland.
I dag varetager vi store som små opgaver; fra havegennemgange og anlægsarbejde til haveservice og kloakarbejde. Vi lægger vægt på at have en rodfæstet viden og veluddannede medarbejdere, så vi kan tilbyde en totalløsning, hvor vi rådgiver om anlægning og valg af bevoksning. Vi udfører hele anlægsopgaven, så du som kunde oplever en helstøbt løsning og til sidst blot kan nyde det færdige resultat.
Er der ønske om at få udarbejdet havetegninger, kan vi anbefale en række dygtige havearkitekter, som vi samarbejder med, når haven skal have et helt nyt udtryk. På den måde kan du hos os få en totalløsning, hvor du kan overdrage hele opgaven til os.
Kontakt din anlægsgartner i Kolding
Vi kommer gerne ud og foretager en havegennemgang, hvor vi giver inspiration til en løsning, som er i tråd med dine ønsker og behov. Kontakt os og fortæl om dine behov og ønsker. Vi laver gerne en uforpligtende aftale, hvor vi kommer ud og beser omgivelserne og på baggrund heraf udarbejder et godt tilbud til dig.
Vi bestræber os på at blive din foretrukne anlægsgartner i Kolding, og vi glæder os til at høre fra dig.
På gensyn hos Kjeld Larsen & Søns eftf. a/s – din gartner i Kolding